Menstruationstrusser er altså designet til at håndtere menstruationsblod. Men hvordan er det med andre typer af væsker, fx udflåd, et par dråber urin, sved og væsker efter sex? Vi har svarene ...
Menstruationstrusser er en nem og sikker måde at håndtere menstruationsblodet på. De kan bruges igen og igen, og du har altid menstruationsbeskyttelse liggende. Uanset om det er lidt, moderat eller meget menstruationsblod, absorberer Libresse menstruationstrusser menstruationsblodet i op til 12 timer – så man slipper for at være nervøs for, at menstruationen kommer i vejen. Skyl, vask og gentag, så har du en mere bæredygtig menstruations beskyttelse.*
Men vi er nok alle sammen klar over, at det ikke kun er et par dages blod, som vi skal tage os af. Vores kroppe har et konstant flow – det er ligesom en del af livet! Vi får udflåd under hele menstruationscyklussen – det kan være klistret eller klumpet, og det kan være kraftigt eller tyndt, hvidt, gult, brunt og alt derimellem. Vi bløder, vi sveder, nogle gange lækker der et par dråber urin ud, eller også kan der løbe lidt væske ud efter sex. Hvis du vil have noget, der kan beskytte mod alt, som underlivets lotteri har at byde på, så kan et par Multifluid menstruationstrusser være dit næste kup! Multifluid menstruationstrusser absorberer alle former for intime væsker, og så ligner de og er lige så behagelige som dine almindelige trusser.
Menstruationsblod, et par dråber urin, udflåd og sved – lær mere om, hvordan Multifluid menstruationstrusserne tager kampen op mod enhver type væske!
Blod
På samme måde som vores andre menstruationstrusser kan Multifluid-menstruationstrusserne også absorbere menstruationsblod. De er designet med TriTech-teknologi og består af tre lag i skridtet (det er den del mellem benene, som er i kontakt med vulva), som tilsammen arbejder for at absorbere dit menstruationsblod, væsker og lugt for at holde dig tør.
1. Et blødt, åndbart lag øverst. |
2. Et superabsorberende og beskyttende mellemlag. Ud over at absorbere væske og fugt i op til 12 timer, neutraliserer det også lugt. |
3. Et blødt lag nærmest kroppen, som absorberer blod og holder dig tør hele dagen! |
Men blod er ikke det eneste, vi skal tage os af – så hvordan ser det ud med hensyn til andre typer væske?
Et par dråber urin
Har du nogensinde oplevet, at der er kommet et par dråber urin, når du mindst af alt venter det? Måske da du anstrengte dig i fitnesscentret, nøs eller grinede lidt for meget med dine venner? Helt op til 4 ud af 10 kvinder oplever inkontinens under graviditeten [1], men det rammer også mange af os efter fødslen, og når vi holder op med at have menstruation efter klimakteriet.
Hvis du begynder at lække et par dråber urin nu og da, er det først og fremmest bedst at tale med din læge, som kan hjælpe dig. Der findes også Multifluid-menstruationstrusser, som er særligt designet til at absorbere alt lige fra menstruationsblod og udflåd til et par dråber urin.
Udflåd
Det er helt normalt at have udflåd . Afhængigt af de forskellige hormonelle faser i din menstruationscyklus kan udflåddet være hvidt, gennemsigtigt, gult eller vandet. Nogle gange er det trådet og glat som æggehvider, og nogle gange er det klumpet eller cremet som frugtgrød.
Nogle gange har du måske brugt et trusseindlæg eller følt, at det har været klistret og ubehageligt i dine almindelige trusser? Med vores Multifluid menstruationstrusser kan du føle dig lige så tør efter 12 timers brug, som du gjorde, det øjeblik du tog dem på!
Sved
I alle dele af din V-zone (vagina, vulva og det V-formede område, som du kan se på forsiden af kroppen), hvor der naturligt vokser kønshår , er der også kirtler, som producerer sved. Vulva er ikke anderledes end armhulen – hvis du er varm eller træner intensivt, er det naturligt, at du bliver lidt svedig.
Nogle synes, det er ubehageligt at føle sig fugtig og bekymrer sig for lugt fra underlivet. Hvis du kan nikke genkendende til det, er der nogle ting, der kan være til hjælp. Du kan bl.a. sørge for at gå i bad med jævne mellemrum samt bruge en mild intimsæbe for ikke at ændre den naturlige pH-balance. Dette er ekstra vigtigt efter træning, eller når du har menstruation. Du kan også bruge vores Multifluid menstruationstrusser, som absorberer sved på et øjeblik og beskytter mod lugt i op til 12 timer, så du slipper for at bekymre dig om lugt eller fugt efter træningen!
Hver dag i menstruationscyklussen gennemgår vi en hel del: smerte, nydelse og næsten alle væsker, du kan forestille dig. Uanset hvad du oplever, kan vores Multifluid menstruationstrusser hjælpe dig med at ”go with the flow” og give dig ubegrænset frihed og selvtillid!
Læs mere om, hvordan du passer bedst på dine menstruationstrusser, eller hvordan du kan bruge dem efter fødslen og i perioden inden overgangsalderen. Eller hvorfor ikke udforske hele Libresses sortiment?
*Bæredygtigt sammenlignet med brugen af engangsprodukter i to år.
Medicinal ansvarsfraskrivelse
De medicinske oplysninger i denne artikel er kun givet til oplysningsformål og må ikke sættes i stedet for korrekte, lægefaglige diagnoser eller behandlinger. Kontakt din læge for vejledning om en specifik medicinsk tilstand.
Referencer
[1] Sangsawang, B., & Sangsawang, N. (2013). Stress Urinary Incontinence in Pregnant Women: A Review of Prevalence, Pathophysiology, and Treatment. International Urogynecology Journal; 24(6): 901–912.
Lær mere
- Hvordan passer jeg bedst på mine menstruationstrusser?
- Hvornår kan jeg bruge menstruationstrusser?
- Hvordan er menstruationstrusser designet til mig?