Brug af menstruationstrusser i overgangsalderen

Brug af menstruationstrusser i overgangsalderen

Den første fase af overgangsalderen, også kaldet perimenopausen, kan indebære mange ændringer i vores kroppe, inklusive vores menstruationscyklusser. Det kan være overvældende, når tiden med menstruation er ved at ophøre, og i kombination med andre forandringer, man måske gennemgår, kan det til tider føles som en rigtig rutsjebane. Men én ting, der ikke bør være en udfordring, er at sørge for at være beskyttet og føle dig godt tilpas, når du skal håndtere dine forskellige flows. 

Når dit flow bliver uregelmæssigt i denne vigtige overgangsfase, kan menstruationstrusser fra Libresse hjælpe dig. Hvis du også oplever et par dråber urin, kan vores Multifluid menstruationstrusser hjælpe. Læs mere her om, hvordan du får mest muligt ud af menstruationstrusser, når du er i overgangsalderen, så du kan fortsætte med at leve uden bekymringer – uanset flow!

 

Hvad er den første fase i overgangsalderen?

Perimenopausen er den første fase i overgangsalderen. Det er nu, du begynder at mærke, at din menstruation bliver uregelmæssig, fordi din krop langsomt nedsætter produktionen af kønshormonerne østrogen og progesteron. Til sidst holder du op med at have ægløsning, og din menstruation stopper helt, og så er du nået til menopausen. 

Overgangen til menopausen er forskellig fra person til person. Den finder som regel sted, når man er i 40’erne, men den kan komme tidligere eller senere. 

 

Hvorfor skal man bruge menstruationstrusser, når man er i overgangsalderen?

Den første fase af overgangsalderen kan beskrives lidt som om, at din krop slukker for en kontakt. Men i virkeligheden er det ofte en gradvis forandring med et par krumspring.

På dette tidspunkt kan din menstruation være uregelmæssig og uforudsigelig, og alt, hvad du troede, du vidste om din menstruationscyklus, bliver sat ud af kraft. Den ene måned har du måske kraftige blødninger og blodklumper, og den næste blot en let blødning, som du næsten ikke tænker på. Din blødning varer måske kun et par dage – eller længere end du nogensinde har oplevet det før. Der kan endda gå måneder mellem cyklusserne!

Når din krop vender alt, hvad du troede, du vidste om din cyklus, på hovedet, kan det være udmattende at holde styr på, hvilke menstruationsprodukter du har brug for. En løsning i overgangsalderen kan være Multifluid menstruationstrusser. Denne type menstruationstrusser gør det nemt at håndtere alle former for intime flows, mens du fokuserer på andre symptomer som hedeture, et par dråber urin og nattesved. 

Beskyttelse mod alle flows i overgangsalderen med Multifluid menstruationstrusser fra Libresse

Vores Multifluid menstruationstrusser kan hjælpe dig med at være beskyttet og holde trit med din evigt foranderlige krop i denne overgangsfase. 

Disse trusser giver den bedst mulige beskyttelse i overgangsalderen, samtidig med at de føles som dine almindelige trusser, hvilket gør dem til en behagelig løsning i din hverdag. 

Disse trusser er skabt til at håndtere næsten enhver form for væske fra din vagina.

Udflåd

Ændringer i hormonniveauet i løbet af overgangsalderen kan påvirke mængden af udflåd, som din krop producerer. Heldigvis kan vores menstruationstrusser klare så meget eller så lidt udflåd, som din krop udsætter dem for. Sig farvel til klistrede, fugtige trusser, når du skal håndtere udflåd i overgangsalderen!

Et par dråber urin

Et andet almindeligt symptom i overgangsalderen er ufrivillig vandladning, hvor små dråber urin nemt kan håndteres med et par Multifluid menstruationstrusser. Vores TriTech-teknologi er skabt til at absorbere disse små dråber urin, og vores lugtkontrolsystem sikrer, at du kan føle dig tør og godt tilpas hele dagen. Så der er ingen grund til bekymring, hvis du kommer til at grine lidt for meget, når du er sammen med vennerne, for med disse trusser er du i trygge hænder.

Hvis du oplever mere end et par dråber urin, kan det være nødvendigt at se på produkter, der er specielt udviklet til inkontinens, fx TENAs produkter.

Sved

Uanset om du kæmper med en af de irriterende hedeture eller lige har trænet eller dyrket yoga, holder disse trusser dig kølig og tør hele dagen. Derudover sikrer vores antimikrobielle lugtkontrolsystem, at du undgår enhver lugt – selv når du er varm og svedig. 

Blod

Når du er i overgangsalderen, mindsker dit flow gradvist, inden det stopper helt, når du når menopausen. For at sikre, at du ikke bliver overrasket af en uventet blødning, kan du tage et par Multifluid menstruationstrusser på og dermed klare dig i op til 12 timer!

Multifluid menstruationstrusser kan absorbere den samme mængde blod som vores almindelige menstruationstrusser til moderat flow, hvilket svarer til op til 3 skift af bind/tampon. 

Håndtering af kraftige blødninger i overgangsalderen

Selvom overgangsalderen er en del af overgangen til, at du kan vinke farvel til menstruationerne for altid, kan du stadig opleve kraftigere og længere menstruationscyklusser i denne periode. Heldigvis tilbyder vores sortiment en behagelig og stilfuld løsning til håndtering af et kraftigere flow.

Kraftige menstruationer kan være svære at håndtere, uanset hvornår man får dem og ikke mindst, når man også prøver på at håndtere symptomer i forbindelse med overgangsalderen. Men kraftige blødninger behøver ikke at styre dit liv. Du kan være sikker på, at vores TriTech-teknologi, som indgår i alle vores menstruationstrusser, kan håndtere det hele.

Vores menstruationstrusser til kraftigt flow svarer til op til 6 skift af bind/tampon og sikrer, at du er beskyttet hele dagen, uanset hvad dit flow byder dig. 

 

TriTech-teknologi til beskyttelse i overgangsalderen

Vores absorberende midte med TriTech-teknologi består af tre lag:

  1. En fugttransporterende overflade af blødt bomuldsstof, der hurtigt transporterer blod og fugt langt ind i …
  2. Et superabsorberende mellemlag, som indkapsler væsken i op til 12 timer
  3. Et udvendigt, sikkert og åndbart materiale sikrer luftgennemstrømning og tørrer hurtigt

Denne innovative teknologi sikrer, at uanset hvad din krop udsætter dig for, så kan du føle dig godt tilpas og beskyttet gennem hele overgangsalderen. 

Hvor mange par trusser skal jeg bruge for være beskyttet i overgangsalderen?

Vores menstruationstrusser og Multifluid menstruationstrusser er skabt til at blive brugt i op til 12 timer. Så hvert par bør give dig en hel dags beskyttelse og holde dine intime væsker indkapslet.

Overgangsalderen kan give dig en masse udfordringer med hensyn til dit flow. Uanset om det er en kraftigere blødning, der kommer ud af det blå, en let pletblødning for første gang i længere tid eller en uventet dråbe urin. For at give dig ro i sindet tilbyder vores All in One Set tre stilfulde par menstruationstrusser, der kan klare enhver situation i overgangsalderen. 

Hvert sæt består af:

  • 1 stk. High Waist Multifluid menstruationstrusser
  • 1 stk. High Waist Floral til kraftigt flow
  • 1 stk. High Waist Floral til moderat flow

Dette praktiske sæt giver dig mulighed for at klare denne overgang med lethed uanset flow.

Overgangsalderen kan til tider føles skræmmende, men husk, at det er en naturlig del af livet. Så uanset om du vil håndtere kraftige blødninger eller små irriterende dråber af urin, kan du være sikker på, at Libresse Multifluid menstruationstrusser kan håndtere det hele. Ved du ikke, hvilken størrelse trusser du skal vælge til overgangsalderen? Så se vores størrelsesguide for at sikre, at du finder den perfekte pasform.

Medicinsk ansvarsfraskrivelse

De medicinske oplysninger i denne artikel skal kun betragtes som en informationsressource og må ikke bruges eller påberåbes til diagnostiske eller behandlingsmæssige formål. Kontakt din læge for vejledning om en specifik medicinsk tilstand.

 

Lær mere:

  • Sådan vasker du dine menstruationstrusser
  • Hvordan fungerer menstruationstrusser?
  • Hvornår kan man bruge menstruationstrusser?

 

 


Hvad er min størrelse?

For at finde den rigtige størrelse skal du måle din hofteomkreds som vist på billedet og vælge din størrelse i tabellen. Vi anbefaler en størrelse større, hvis du er mellem to størrelser.

Produktets størrelse Kjole størrelse (EU) Hofteomkreds (cm) Hofteomkreds (inch)
2XS 30 80-85 32-34
XS 32 86-91 34-36
S 34-36 92-97 36-38
M 38-40 98-103 38-40
L 42-44 104-109 40-42
XL 46 110-115 42-44
2XL 48 116-121 44-46
3XL 50 122-127 46-48

Lignende artikler